røgalarmer

Wednesday, July 16, 2008

Sådan placeres røgalarmen rigtigt:

En røgalarm skal som hovedregel placeres på det højeste punkt i rummet. Her vil de varme røggasser samle sig. Men undlad at placere røgalarmen i nærheden af udsugningen — den kan suge så kraftigt, at røgen ikke når hen til røgdetektoren og aktiverer alarmen.


 

Soveværelserne er et af de vigtigste steder at have røgalarmer. I børneværelser kan det være en fordel at vælge en type, der giver signal i forældrenes soveværelse. Hvis børnene har en høj køjeseng, så placér røgalarmen, så de ikke kan komme til at rive den ned i leg eller i søvne.


Det er vigtigt også at have røgalarmer i de områder, der støder op til soveværelserne, fx i en gang. Det øger chancen for, at man bliver alarmeret, før der kan ske én noget.


I køkkenet findes der ofte en række elektroniske installationer, som ikke afbrydes, fx køleskab, komfur. Hvis man desuden ofte sætter opvaskemaskinen til om natten eller har en ovn, der selv går i gang med at varme morgenbrødet om morgenen, er det en fordel at have en røgalarm i køkkenet. Vær dog opmærksom på, at røgalarmen i køkkenet vil gå i gang i utide i forbindelse med madlavningen.

 

I stuen må røgalarmen ikke anbringes i nærheden af pejs eller brændeovn, da den ellers vil blive aktiveret, når der fyres op.

 

I bryggers eller fyrrum er en røgalarm normalt ikke nødvendig, med mindre man har en fast forbrændingsovn, der fyrer med træ og lignende. I sådanne tilfælde er alarmen en fordel.

 

I badeværelset er røgalarmen primært en god idé, hvis man har en elektrisk håndklædevarmer eller lignende. Fugt er dog ikke godt for alarmen.

 

I fler-etages huse er det en fordel at have alarmer på hver etage.

 

Ældre mennesker og hørehæmmede kan med fordel vælge en røgalarm, der både giver signal med lys og lyd.

 

Ældre og gangbesværede bør have flere alarmer end yngre og raske mennesker, fordi de skal bruge længere tid på at komme ud af hjemmet og derfor har brug for at blive alarmeret i ekstra god tid.

 

Tryk her og køb i vores online butik Jysk sikrings service

 

 

 

 

Webpower and CMS by Safehouse.dk Technorati Profile